Det her er dit land, men også mit land,
Et tem’lig lille, men et ret så frit land.
Som født af vandet, så’n ligger landet.
Det er som skabt til dig og mig.

De smalle sunde, de brede bælter,
Det driftigt dyrkede land i felter.
En havgus svøber sit slør om alle ting.
Men landet bli’r nyt bag næste sving.

Fra hårde klipper til Højer Sluse,
fra hedens lyng og til byens huse,
der tales sproget, jeg allerbedst forstår.
Grønt bli’r til gråt, og end’lig vår.

Det her er dit land, men også mit land,
Et tem’lig lille, men et ret så frit land.
Som født af vandet, så’n ligger landet.
Det er som skabt til dig og mig.

Solo

En mængde fortid til alle sider,
si’r vi har vær’t her fra gamle tider.
En flintekniv fra en tidlig bondes hånd
bringer i dag et pust af ånd.

De hvide møller, der fanger vinden,
som ramte småbådes sejl forinden,
skal puste liv i den ny, den næste tid,
skabt mest på klogskab og på vid.

Det her er dit land, men også mit land,
Et tem’lig lille, men et ret så frit land.
Som født af vandet, så’n ligger landet.
Det er som skabt til dig og mig.

Det er som skabt til dig og mig.
Det er som skabt til dig og mig.